At spille om penge kan for mange være en sjov og spændende fritidsinteresse, men for nogle kan det udvikle sig til et problem. Ludomani – også kendt som spilafhængighed – rammer flere, end man måske tror, og det kan have alvorlige konsekvenser for både den enkelte og de pårørende. Derfor er det vigtigt at kende til ansvarligt spil og de redskaber, der kan hjælpe dig med at bevare kontrollen.
I denne guide får du en grundig introduktion til, hvad ansvarligt spil er, hvordan du kan spotte faresignaler på ludomani, og hvad du kan gøre for at sætte sunde grænser for dit spil. Du får også indsigt i spillets psykologi, praktiske værktøjer, samt gode råd til både spillere og pårørende. Formålet er at give dig viden og konkrete redskaber til at spille sikkert og undgå, at spillet tager overhånd – så det forbliver underholdning og ikke udvikler sig til et problem.
Hvad er ansvarligt spil?
Ansvarligt spil handler grundlæggende om at spille for underholdningens skyld, uden at det går ud over ens økonomi, sociale liv eller mentale trivsel. Når man spiller ansvarligt, er man bevidst om sine egne grænser og spiller inden for dem – både hvad angår tid og penge.
Det betyder, at man sætter sig ind i spillenes regler, forstår sandsynligheden for at vinde eller tabe, og erkender, at spil altid indebærer en risiko.
Ansvarligt spil indebærer også at man aldrig bruger penge, man ikke har råd til at miste, og at man ikke forsøger at jagte tab ved at spille mere eller med større beløb.
Desuden skal spil aldrig blive en måde at undslippe problemer eller negative følelser på, men altid være et supplement til et balanceret hverdagsliv. En vigtig del af ansvarligt spil er også at kunne genkende de første tegn på, at spillet er ved at tage overhånd, og at vide, hvor og hvordan man søger hjælp, hvis det bliver nødvendigt.
Du kan læse meget mere om Leovegas her.
Mange spillesider tilbyder i dag værktøjer som indbetalingsgrænser, selvudelukkelse og tidsbegrænsninger, og det er ansvarligt at benytte sig af disse muligheder, hvis man har brug for det. Kort sagt handler ansvarligt spil om at tage kontrol over sit spilforbrug og være ærlig over for sig selv, så spil forbliver en sjov og ufarlig aktivitet.
Tegn på ludomani – sådan spotter du faresignalerne
Ludomani kan snige sig ind på de fleste uden, at man lægger mærke til det i starten. Derfor er det vigtigt at kende de typiske tegn, så man kan gribe ind i tide – enten over for sig selv eller nogen, man holder af.
Faresignaler kan være, at man ofte spiller for mere, end man havde planlagt, eller at man forsøger at vinde tabte penge tilbage. Mange oplever også, at de skjuler deres spil for familie og venner, eller at de lyver om, hvor meget tid og penge de bruger på spil.
Andre tegn kan være rastløshed, irritation eller uro, hvis man ikke kan spille, og at spillet fylder så meget, at det går ud over arbejde, studier eller sociale relationer. Hvis du eller en, du kender, genkender nogle af disse mønstre, er det vigtigt at tage faresignalerne alvorligt og søge hjælp i tide.
Sådan sætter du sunde grænser for dit spil
At sætte sunde grænser for dit spil handler først og fremmest om at skabe klare rammer for, hvor meget tid og penge du bruger på spil. Start med at fastsætte et bestemt beløb, du maksimalt må spille for om ugen eller måneden, og hold dig konsekvent til denne grænse – også selvom du oplever tab eller vinder stort.
Det kan også være en god idé at planlægge faste tidspunkter, hvor du må spille, så spillet ikke tager tid fra andre vigtige aktiviteter som familie, arbejde eller fritidsinteresser.
Vær ærlig over for dig selv, og evaluer løbende dine spilvaner: Bliver det svært at overholde dine egne grænser, kan det være et tegn på, at du bør tage en pause eller søge hjælp. Husk, at ansvarligt spil handler om at bevare kontrollen og sikre, at spil forbliver en underholdende aktivitet – ikke noget, der styrer din hverdag.
Vær opmærksom på spillets psykologi
Mange spil er designet til at fastholde din opmærksomhed og skabe en oplevelse af spænding og belønning, som kan gøre det svært at stoppe. Spiludbydere benytter ofte psykologiske mekanismer som lyde, farver og næsten-gevinst-situationer for at øge engagementet og give dig lyst til at spille videre.
Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan disse virkemidler påvirker din adfærd og dine følelser, så du ikke ubevidst bliver fanget i et mønster, hvor du spiller mere og længere, end du egentlig havde planlagt.
Ved at forstå spillets psykologi kan du bedre genkende, hvornår spillet begynder at tage over, og dermed lettere holde fast i dine egne grænser.
Værktøjer og hjælpemidler til ansvarligt spil
Der findes heldigvis en række værktøjer og hjælpemidler, der kan støtte dig i at spille ansvarligt og holde styr på dine spilvaner. Mange spiludbydere tilbyder for eksempel muligheden for at sætte personlige grænser for indskud, tab og tidsforbrug direkte på spilkontoen.
Du kan også vælge at aktivere påmindelser, der gør dig opmærksom på, hvor længe du har spillet, eller hvor meget du har brugt. Derudover findes der selvudelukkelsesordninger som ROFUS, hvor du kan udelukke dig selv fra alle danske spillesider i en periode eller permanent.
Hvis du ønsker at få et overblik over dit spilforbrug, kan det også være en god idé at føre en spiljournal eller bruge apps, der hjælper dig med at holde styr på dine vaner. Disse værktøjer gør det lettere at bevare kontrollen og reagere i tide, hvis spillet begynder at fylde for meget.
Samtale og åbenhed om spilvaner
At tale åbent om sine spilvaner er en vigtig del af at spille ansvarligt. Samtale med venner, familie eller andre nærstående kan hjælpe med at skabe opmærksomhed omkring ens forhold til spil og gøre det lettere at få øje på eventuelle problemer, før de udvikler sig.
Ved at dele sine tanker og oplevelser omkring spil, kan man få støtte og forståelse fra sine omgivelser, og det kan være med til at bryde tabuet, der ofte omgiver emnet.
Åbenhed gør det også nemmere at bede om hjælp, hvis man oplever, at spillet fylder for meget i hverdagen. Husk, at det er helt normalt at have brug for at tale om sine vaner – og at det ofte er første skridt mod et sundere forhold til spil.
Støtte og hjælp, hvis spillet tager overhånd
Hvis du oplever, at spillet fylder for meget i din hverdag, er det vigtigt at vide, at der findes hjælp og støtte til dig. Det første skridt er at erkende, at du har brug for hjælp – det kan føles svært, men det er et modigt og vigtigt valg.
Du kan tage kontakt til anonyme hjælpelinjer, hvor rådgivere står klar til at lytte og vejlede dig, uden at dømme. Der findes også gratis behandlingsmuligheder og støttegrupper, hvor du kan møde andre i samme situation og få støtte til at ændre dine vaner.
For mange kan det også være en hjælp at inddrage familie eller nære venner, så du ikke står alene med udfordringerne. Husk, at det aldrig er for sent at søge hjælp, og at der er mange, som står klar til at støtte dig på vejen mod et mere balanceret forhold til spil.
Gode råd til pårørende
Som pårørende til en person, der kæmper med spil eller viser tegn på ludomani, kan man nemt føle sig magtesløs eller usikker på, hvordan man bedst kan hjælpe. Det vigtigste råd er at møde personen med forståelse og ikke fordømmelse – husk, at ludomani er en afhængighed, og skam eller skyldfølelse kan forværre problemet.
Prøv at skabe en åben og tryg dialog, hvor der er plads til at tale ærligt om spilvanerne uden at blive mødt af kritik eller bebrejdelser.
Stil åbne spørgsmål og lyt aktivt, så den ramte føler sig set og hørt; det kan for eksempel være ved at spørge: “Hvordan har du det egentlig med dit spil?” eller “Er der noget, jeg kan gøre for at støtte dig?” Det kan også være en hjælp at sætte sig ind i, hvad spilafhængighed er, og hvordan det påvirker både den enkelte og de nærmeste.
Forsøg at sætte grænser for, hvordan spillet påvirker jeres fælles liv – både økonomisk og følelsesmæssigt – og vær tydelig om, hvad du selv har brug for, så du ikke bliver opslugt af at prøve at “redde” den anden.
Tilbyd at hjælpe med praktiske ting, for eksempel at kontakte en rådgiver eller følge med til en samtale hos en professionel.
Husk også at tage vare på dig selv; det er vigtigt, at du søger støtte til dine egne følelser, for eksempel gennem pårørendegrupper eller rådgivning. Endelig skal du huske, at du ikke kan tvinge nogen til at søge hjælp, men din tålmodighed, opbakning og vedholdende omsorg kan gøre en stor forskel i at motivere til forandring.